At tage livet alvorligt virker omvendt

skal du tage livet alvorligt?

Vi befinder os alle ind i mellem i krævende situationer: En fyring, et dødsfald, et parforhold der knager, eller måske løbende at håndtere tunge tanker om fortiden. Det er noget de fleste af os automatisk tager alvorligt.

At tage alvoren på sig er helt naturligt - i bogstavelig biologisk forstand. Det er også det første der sker inde i mig, når noget der kræver min opmærksomhed pludselig fanges af min radar. Men hvorvidt det bliver på radaren og absorberes i min indre hjernesump, hvor alt har det med at blive lidt mørkt og klistret - det afværges ene og alene af min indsigt i hvordan sindet virker.

Alvorsrefleksen er egentlig blot designet til at få os væk fra farlige situationer, så vores fysiske sikkerhed er på plads. Den gode reptilhjerne, som ikke har ændret sig siden stenalderen, lokker os til at gentage denne refleks gang på gang, og lagre oplevelserne i hukommelsen, så vi ikke render ind i lignende situationer fremover. Skal vi undgå enhver uheldig hændelse, er der med andre ord (i reptilhjernens logik) god grund til at holde fast og gemme på enhver negativ oplevelse - og minde os om den ved masser af lejligheder.

Men tror vi at vores kognitive færdigheder og analyse, kan fikse fortiden, eller den ægteskabelige krise så kommer vi på alvorligt overarbejde. Og med alvor følger fravær af lyst, humor, søvn, livsgnist, selvironi (du har muligvis endnu flere eksempler) - og samtidig ryger evnen til at takle problemer direkte ud af vinduet.

Det er nemlig rigtig svært at danne sig overblik, fange andres hensigter og være socialt fiks, når vi humørmæssigt er i kulkælderen og muligvis ikke har sovet. Vi kan ikke sortere og adskille små problemer fra de store - og vi får måske lyst til at drage vores nærmeste ind i tunge alvorssnakke som de ofte helst vil undgå. Klart - for det er jo ikke ligefrem hyggeligt.

Kan du genkende det? Og er det ikke paradoksalt at de ubehagelige oplevelser vi har været igennem - eller oplever nu, ikke fikses af et alvorligt og overtænkende sind? Men hvad kan så få os ud af problemerne hvis ikke det er tænkning og analyse? Har vi overhovedet adgang til andet?

De mennesker jeg har samtaler med har ofte det til fælles, at de har taget livet alvorligt i meget lang tid. Og det gælder ikke kun den nuværende problematiske situation de står i. Det dukker også op når vi går på opdagelse i andre kroge af livet. Forældreskabet tages alvorligt, børnenes skolegang, ens egen rolle på jobbet, eller som veninde eller ægtefælle tages alvorligt. For man skal være dygtig til det hele og man skal have en holdning parat. Og det kræver alvor og hårdt arbejde. Mine klienter er ofte helt udkørte og det paradoksale er, at det er noget de helt uskyldigt har gjort ved sig selv. Fordi de altid gerne har ville ”fikse” og troet at livet skal håndteres med alvor.

Når vi tager livet alvorligt - så oplever vi typisk også at livet omkring os er personligt. Måske glemte manden at købe kartofler med vilje, for at signalere at han ikke synes jeg skal bestemme? Eller fordi han er uengageret i aftensmad og er så dum at han ikke kan regne ud at vi ikke kan spise brændende kærlighed uden kartoffelmos? Måske glemte jeg at hente min datter fordi jeg i virkeligheden er en dårlig mor?

Ja livet som ansvarlig er hårdt og det der foregår i verden kan føles dybt personligt.

Der findes enten medvind (jeg vandt / havde ret) eller modvind (jeg tabte / havde ikke ret). Blikke tolkes, ens egen adfærd dissekeres og selv trafikken har en plan om at genere en på den allerdårligste og travleste dag.

Vi kan endda være født ind i alvorens tankegang. Den kan nedarves som en vane der kommer fra vores forældre, der har håndteret livet med alvor. Selv hygge kan blive en alvorssag i familier hvor højtider skal være hyggelige, uanset dagsformen hos børn og voksne. Det kan blive til forkrampet samvær, hvor en tør and kan ødelægge en hel jul - og hvor det er en uendelig lettelse, når den sidste gave er pakket op og man endelig kan gå i seng.

Alvor er med andre ord faktisk et udtryk for stress og mistrivsel. Eller bare en meget aktiv reptilhjerne.Et stresset sind tror vi kan undgå fars dårlige humør hvis anden steges rigtigt, eller bilde os ind at vi får det godt, hvis vi forsvarer os selv med argumenter, så vi kan få ret. Det bliver et liv som kræver vi er på stikkerne hele tiden.

Men hvad er så alternativet, hvis vi er trætte at den negative-tanke-automatpilot og vi har opdaget hvad den har gang i? Hvis vi synes det er på tide at kappe båndene til en gammel eller nuværende træls tankeskabt identitet? Kan det samme job - den samme ægtefælle - den samme kollega, den samme fortid, gå fra at være irriterende, rædselsfuld eller trættende til helt ok, ligegyldig eller måske endda vidunderlig?

Svaret er ja. Og det peger blot ind i at vi skal forstå vores egen oplevelse og design. En indsigt i hvordan sindet virker - så vi ikke behøver være så stressede eller triste.

Og ja så simpelt er det.

Vi har ikke brug for håndteringsmetoder, øvelser eller analyse - som er mere alvor, mere overarbejde og dermed oftest det sidste vi har brug for, når vi er pressede. Vi har brug for det modsatte.

Jovist, det kan da godt tage lidt tid at fange, at fordybe sig i og ligge lidt i lage, men den gode nyhed er, at det er en rar opdagelsesrejse! De Tre Princippers psykologi, er en helt anden tilgang end den alvorlige, analyserende og problemfokuserede vi ellers møder i verden. Hvor enhver diagnose, enhver situation har hver sin metode - et unikt målrettet ”opskrifts-fiks”.

De Tre Principper fortæller os at vores system er logisk, til at stole på - og at vores mentale sundhed, bag den tankeskabte virtual reality, er hel, sund og urørlig.

Skal vi finde hjem igen må vi med andre ord prøve noget nyt, og blot stole på at vores system autokorrigerer, når vi slipper alvoren og analysen. Når vi læner os mere tilbage end frem og reptilhjernen tager en slapper, bliver vi automatisk mere talentfulde.

Når vi ikke tager vores egen oplevelse i verden så alvorligt - lever livet lettere, griner mere og slipper behovet for at forstå, forsvare og forklare, giver det os helt nye muligheder.

grin mere med de 3 princippers coaching
Forrige
Forrige

Hvad er forskellen på intuition og tænkning?

Næste
Næste

Kroppen husker - eller gør den?