Tabsaversion. Derfor holder du fast i gamle overbevisninger.

Hvorfor det kan være svært at tro på noget nyt, selvom man egentlig godt kan se meningen i det?

Måske har du læst lidt om De Tre Principper. Måske har du set en video eller hørt en podcast om at traumer kun findes i tankerne - og de kun skaber ballade fordi du tror på dine tanker? Måske har du hørt noget om at smerte kun kan opleves via tanker. Måske at fortiden ikke findes - eller at tænkning er det sidste du har brug for, hvis verden ser sort ud.

Eller måske er du en af dem, der ligesom jeg, har købt helt ind på De Tre Principper, men kan møde folk, som synes det hele er fup og fidus. Altså at ens eget eller andres intellekt nægter at acceptere at verden kan se anderledes ud, end det man allerede har lært.
 

Hvis vi har gennemgået et universitetsstudie, som har lært os at sindet kan skades, at traumer skal håndteres, at barndommen har betydning for fremtidige relationer - eller vi har fået hjælp hos terapeuter til at tro på den slags, så er vi tilbøjelige til ikke at ville give slip på de mange års investeret tid, energi og penge. Det kalder man indenfor adfærdsvidenskaben for tabsaversion. Det kan få sind alvorligt i kog.

Når vi kigger ind i psykologiske retninger, skoler eller metoder finder vi et utal af teorier om hvordan sindet kan beskadiges eller repareres, og det passer godt sammen med logikken hos lægen, bilmekanikeren eller tandlægen. Det som er gået i stykker skal fikses - have gips, en plombe, et nyt tændrør. Så kører det igen for knallerten eller hollywood smilet.

Samme logik har man forsøgt sig med i forhold til psyken. En dårlig relation til forældrene skal gennemarbejdes, analyseres, grædes ud, deles osv. for at vi kan hele. Nye psykologiske retninger er i stedet begyndt at ”håndtere” følelser, eller tanker. Talen om tanker - metoder til at få tanker til at forsvinde, ved fx. at indføre bekymringstid, eller andre metoder som kan tage trykket af tankerne. En masse håndteren - en masse ”at leve med” fx. traumer / ptsd / angst / depression.

Men sindet er ikke en bil der kan eller skal repareres. Billedet af at sindet kan tage skade, eller skal fikses som en motor er en illusion. Det er kernen i De Tre Principper. Når vi opdager at sindet kan reparere sig selv, bliver det uinteressant at tænke positivt, bearbejde minder eller meditere os ud af en urolig tilstand. Det er derfor det er helt nyt og banebrydende at tale om principper for hvordan sindet virker. For opdager vi at der er universelle faktorer for vores oplevelser og forstår vi hvordan sindet virker, så er der ikke behov for særlig meget GØREN. Vi kan simpelthen nøjes med at VÆRE. (Indtil vi midlertidigt bliver kapret af en bekymring, en smerte, en oplevelse mm. - som fordi vi har forstået sindets dynamik - fiser langsomt, eller hurtigt ud af vinduet).

Det som kan gøre nogle folk meget oprørte ved at blive introduceret for 3P, er at det er provokerende at sindet ikke fungerer efter samme logik som bilen - for det har vi altid fået fortalt.

Nye sandheder kommer ofte med repressalier - brændte hekse, latterliggørelse af ideen om at jorden er rund, ikke flad: Ethvert nyt videnskabeligt paradigme er blevet smidt på røv og albuer ud af de bonede gulves stuer. I ca 1850 blev den ungarske læge, som opdagede at håndvask minimerede infektion ved operationer, professionelt tilintetgjort af sine kolleger med deres uvaskede hænder og ditto kødsave. Alle var enige om at manden var idiot:

Fastfrosne overbevisninger. Forstokkede holdninger. Sårede følelser. Frygt for at falde i hierarkierne, miste sin identitet koblet op på holdninger. Sorg over at man har brugt sin tid unyttigt. Eller - tabsaversion, som adfærdsforskerne vil kalde det.

Står du i tabsaversion-suppedasen, så frygt ej! Det har vi alle gjort i større og mindre grad -og det opstår i aldeles uskyld. Og vi vil opleve det igen, når det fx. pludselig alligevel kunne være det rette at skifte politisk parti eller holdning, at forlade det årelange ægteskab uden livsgnist - ELLER når vi får en ny banebrydende indsigt vi ikke kan ignorere.

Min påstand er at 3P netop er dette sidste! SÅ umuligt at ignorere - så ufatteligt simpelt at det er skørt. Og alligevel DET eneste som giver mening, når først du har forstået hvad det hele går ud på. Så riv plastret at! Ikke fordi jeg siger det - men fordi du kan mærke det er tabsaversionen der er på spil.

Sig et kærligt farvel til dine forbehold og overbevisninger, selvom du har investeret blod, sved, tårer og penge i dem. Dine erfaringer giver nemlig mening uanset - for de har bragt dig lige herhen. Hjem igen!

PS kære ven der stadig tænker og gumler på sagen - der er en voksende VERDEN af terapeuter, psykologer, psykiatere, Ted Talks, public speakers, forfattere og videnskabsmænd, læger, fysioterapeuter m.fl. der har overlevet øvelsen og som i dag arbejder 3P-baseret. Dont take MY word for it: Google!