Er “hvem er jeg?” det rigtige spørgsmål?

En lille blog om HVEM og HVAD.

Om hvorvidt vi er vores menneske-HVEM - eller om vi er noget helt andet….

Er du din krop? Dine tanker? Hvad er du?

Forleden dag var jeg til et oplæg. Samtalen fra scenen kredsede om vigtigheden i at bruge sit liv på at besvare spørgsmålet ”hvem er jeg?”. Oplægsholderne talte om spiritualitet – på en måde hvor jeg mistede opmærksomheden, lænede mig væk fra ordene – lydene omkring mig - og forsvandt ind i min egen verden.

Som Forest Gump sagde i filmen af samme navn: ”Life is like a box of chocolates. You never know what you’re gonna get.”

Ja man aner ikke hvad man får ud af noget som helst. Hverken et foredrag, et helt liv, en uddannelse, eller en makrelmad i solskinsvejr. Det er alt sammen noget der vil vise sig – og til enhver tid afhænger af ens sindstilstand og opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Havde jeg gæstet foredraget en anden dag, havde jeg måske lyttet mere til oplægsholderens ord – frem for min egen indre underholdning. Så denne lille tekst er ikke en vurdering af et oplæg – jeg hørte nemlig ikke det meste af det.

Gad vide hvad der er inden i chokoladen….?

Troen på at vigtigheden i at finde svaret på ’hvem er jeg’, var en fin lille gave at få på en torsdag aften. For jeg hørte med det samme svar fra min egen visdom - og den sagde ”Der er først og fremmest et meget mere væsentligt spørgsmål. "Nemlig: “HVAD er jeg?””.

Når vi dykker ned i spørgsmålet ”Hvem er jeg”, forsvinder vi uskyldigt ind i den individualistiske trange. verden skabt af vores intellekts forestillingsevne. Verden af ’MIG’ – verden af selvanalyse – verden af ego. Ja. Kært barn har mange navne. Herfra kan vi stille os selv et utal af spørgsmål:

”Hvordan var netop min barndom og hvad betyder det for mit liv?” / ”På hvilken måde er jeg noget ganske særligt?” / ”Hvordan er jeg anderledes/ bedre end /værre end, eller på andre måder sammenlignelig med andre” / ”Hvorfor er jeg sådan en der ikke kan finde ud af small talk?” / ”Hvorfor bliver jeg så let deprimeret?”. Alt sammen underholdende spørgsmål – som kun fører os på afveje, når vi ikke har forstået svaret på det essentielle spørgsmål ”HVAD er jeg?”

Hvad er du? Hvad er jeg? Kort sagt er vi det samme.

Vi er lavet af det samme fysiske grundstof og af det samme universelle grundstof. På biologisk celleplan og på et åndeligt plan. Vores oplevelsessystem er underlagt de samme forudsætninger – de samme vilkår. Tankens kraft – bevidsthedens evige tilstedeværelse – og evnen til at regenerere fysisk og mentalt. Bevidsthedens og tankens kraft medfører at vi hele tiden kan forholde os til tænkning – eller lade være. Vi kan forholde os til tænkning om hvorvidt tankerne er sande – usande – ligegyldige – underholdende osv. Den samme tanke kan tillægges forskellig betydning – fra menneske til menneske – eller fra øjeblik til øjeblik inden i os hver især.

Men. Vi ER ikke tankerne. Tankerne er – som så populært illustreret - skyer der passerer på bevidsthedens himmel. Hvis du er dine tanker – så ER du den skiftende tanke der passerer hele tiden: Tanken om cornflakes, om den kommende eksamensopgave, om hunden der gør ved siden af, om din svigermor, tanken om din datter.   

Så enten er du noget der ofte er dybt modsætningsfyldt og altid foranderligt.  Eller også er du noget så fantastisk som selve evnen til at generere disse tankeskyer. Fejlslutningen ”jeg tænker derfor er jeg” handler om at tro vi ER skyerne – indholdet af vores tænkning. Og så bliver det jo vigtigt for egoet at tænke rigtigt – tænke rent – tænke bedre end andre konstant. Sammenligne sig. Gå på opdagelse i MIN særlige barndom. MINE vigtige holdninger. MIN ganske særlige form for depression. Egoet vokser af at føle sig hhv. lille eller stor sammenlignet med andre. Egoet vokser af at vi tillægger os selv særlig betydning – fordi vi tror HVEM jeg er, er vigtigt. Det er kort sagt en slidsom beskæftligelse.

Man kan sige at vi snarere er summen af sætningen ”Jeg ER - og jeg tænker.” Du er. Jeg er. Vi er bevidstheden der KAN tænke.  Vi er himlen – bevidsthedens lærred – med den magiske evne til at lave skyer.

Der er ikke andet at vide. Når vi forstår det er dette vi ER, så kan det måske nok være interessant at fortabe sig i det vi KAN. Vi kan tænke. Vi kan og vi må gerne fortabe os i illusionen om hvorfor vi er triste. Men svaret vil altid være det samme. Vi er triste fordi vi tror det er relevant  at kigge på skyen ”jeg er trist”. Når vi kigger på tristhedens sky – så oplever vi tristhedens sky. Bevidstheden – himlens lærred, fyldes af triste skyer, for vores oplevelsessystem serverer det vi bestiller. Systemet eliminerer selvfølgelig ikke det vi bestiller. Modsat det mange af os er blevet fortalt. ”kig på indholdet af din barndom. Den skal håndteres / kalibreres / forstås, for at du kan få det godt. Du skal finde svar på HVEM du er”.

Men noget i dig ved jo præcis hvem du er: Du er det HVEM der ER et HVAD. Du er ren bevidsthed i menneskeform.

Jeg er ren bevidsthed i Henriette-form. I 163cm høj form. Pt i 48 år gammel form. Jeg kan lege med de former. Jeg kan træne min krop. Eller lade være. Jeg kan lege med dagens tanker der dukker op. Og jeg kan slippe dem. Jeg er først og fremmest et HVAD der på denne jord er blevet et HVEM. Det jeg ER – er formløst – og det har taget form i et HVEM.

Når vi forstår HVAD vi er – så kan vi lettere lytte til universel visdom og skabe et fredeligt, vidunderligt, skabende, spændende rigt og kærlighedsfuldt liv i det HVEM vi er landet i.